GRATIS FRAGT VED KØB OVER 180,00KR

Tips til økologisk og naturlig fodpleje

Tips til økologisk og naturlig fodpleje

Når det kommer til skønhedspleje, er fødderne det område af kroppen, vi forsømmer allermest. Men de bærer os ikke alene i fysisk forstand, de er også vigtige for vores psykiske velbefindende, da de repræsenterer vores fundament, indre styrke samt forbindelsen til jorden. Giv derfor dine fødder lidt opmærksomhed og pleje, de fortjener det!

"Hvis du går med ukomfortable sko, er der stor risiko for, at du får smerter i dine hæle. Du kan forebygge smerten ved at regelmæssigt at strække akillessenen."


Sko

Din fod har op mod 250.000 svedkirtler, og dine sko opsuger op mod 60 procent af den fugt, der bliver frigivet hver dag. Så skift ofte sko og lad dem tørre efter brug. Undgå at købe sko om morgenen, da fødderne udvider sig i løbet af dagen. Når du prøver sko, bør du vrikke med tæerne for at sikre dig, at de er rummelige nok. Sko skal være komfortable og lette at tage på, når du køber dem. Du må aldrig gå ud fra, at de blot skal "gås til."


Tips til fodpleje: Motioner fødder og ankler

Læg tolv glaskugler på gulvet. Saml dem op, en efter en, med tæerne og læg dem i en skål. Bøj anklen frem og tilbage og lad foden rotere både med og mod uret flere gange om dagen for at styrke dine fødder og ankler.

Følg nedenstående anvisning et par gange om ugen, hvis du vil have sunde fødder.

1. Fjern hård hud fra dine fødder ved hjælp af en pimpsten eller en fil.

2. Tag fodbad i ca. ti minutter for at blødgøre huden (tilsæt en halv kop Epsomsalt eller fem dråber æterisk olie).

3. Tør fødderne omhyggeligt, især mellem tæerne.

4. Masser dine fødder med en fed fodcreme

5. Læg en hånd på hver side af din fod og pres med tommelfingrene ned mod oversiden af foden samtidig med, at du presser tommelfingrene op imod tæerne. Masser fodrodsknoglerne med blide, cirkulære bevægelser for at fjerne stivhed i anklerne.


Når dine fødder skal forkæles

Følg nedenstående anvisning et par gange om ugen, hvis du vil have sunde fødder.

1. Fjern hård hud fra dine fødder ved hjælp af en pimpsten eller en fil.

2. Tag fodbad i ca. ti minutter for at blødgøre huden (tilsæt en halv kop Epsomsalt eller fem dråber æterisk olie).

3. Tør fødderne omhyggeligt, især mellem tæerne.

4. Masser dine fødder med en fed fodcreme

5. Læg en hånd på hver side af din fod og pres med tommelfingrene ned mod oversiden af foden samtidig med, at du presser tommelfingrene op imod tæerne. Masser fodrodsknoglerne med blide, cirkulære bevægelser for at fjerne stivhed i anklerne.


Trætte fødder

Sådan kan du lindre trætte fødder:

    1. Efter en lang dag er et fodbad tilsat æteriske olier eller Epsomsalt bare sagen, glem ikke efterfølgende at smøre dine fødder i et godt lag fugtighedscreme.

    2. Læg et lag glaskugler i bunden af en stor balje – nok til at dække omkring tre fjerdedele af bunden. Hæld tilstrækkelig varmt vand i til at dække fødderne og tilsæt en halv kop Epsomsalt og tre dråber af din yndlingsolie. Stik fødderne i baljen og lad dem blidt glide hen over glaskuglerne. Fortsæt denne lindrende massage i ca. ti minutter.

    3. Et afkølende og forfriskende fodbad med pebermynte og eukalyptus kan gøre underværker for trætte eller varme fødder. Tilsæt fem dråber æterisk olie til det varme vand og bad fødderne i ti minutter.

    4. Har du kronisk kolde fødder, kan du prøve et varmende fodbad med ingefær. Tilsæt en-to teskefulde friskrevet ingefær eller fem dråber ingefærolie til en balje varmt vand og bad dine fødder i mindst ti minutter. Vask fødderne og tør dem grundigt.


    Vidste du...? Epsomsalt

    En opløsning af Epsomsalt (magnesiumsulfat) i vand trækker affaldsstoffer ud af kroppen, beroliger nervesystemet, reducerer hævelser og får musklerne til at slappe af. Det er et naturligt blødgørende middel, der samtidig fjerner døde hudceller. Du kan tilsætte Epsomsalt til dit bad for at blødgøre huden eller anvende det som et skrubbemiddel for at få bugt med tørre, ru områder. Epsomsalt kan afhjælpe eller reducere hævelser og betændelser, og det er et godt middel til at afstresse hud og krop.


    Sure tæer

    Økologisk æbleeddike er et glimrende svampebekæmpende middel, som også fjerner lugt. Tilsæt en halv kop til en balje varmt vand og sæt fødderne i blød i fem-ti minutter.

    • - Alternativt kan du bruge en halv kop natron.
    • - Prøv vores naturbaserede, økologiske deodoranter f.eks Natural Aloe Vera Deodorant og brug den hver morgen, når du har vasket dine fødder.
    • - Spray dine sko med en opløsning af ammonium alum eller alunit alternativt anvend vores deo roll-on's.

    Fodsvamp

    Fodsvamp er som regel noget, man pådrager sig i svømmehaller, brusebade og i omklædningsrum. Tilstanden bliver forværret, hvis du lider af fodsved, eller du går med stramme sko og syntetiske sokker, så huden ikke kan ånde. Fodsvamp kan også være et symptom på en overproduktion af gær i kroppen. Undgå sukker, frugtsaft, alkohol og brød bagt med gær.

    Tag et probiotisk kosttilskud der fremmer god mikroflora og forsøg dig med et svampebekæmpende fodbad. Bland en halv kop økologisk æbleeddike med fem dråber tee tree- eller manukaolie (begge er fremragende midler til bekæmpelse af svampeinfektioner) samt fem dråber lavendelolie og hæld det hele i en balje varmt vand. Lad fødderne hvile i vandet i ti minutter. Tør dem grundigt, især mellem tæerne, og smør en dråbe tee tree- eller manukaolie på det berørte område.


    Vidste du...? Zoneterapi

    Zoneterapi er ikke alene en ’gave’ til fødderne, den kan også lindre problemer i andre dele af kroppen. Zoneterapeuter mener, at hvert område på fodsålen korresponderer med et særligt organ eller område på kroppen. Skavanker eller ubalancer i for eksempel tarmsystemet eller nyrerne viser sig i form af ømhed i det pågældende område på fodsålen. Ved at massere og stimulere det berørte område på fødderne, vil den korresponderende del af kroppen tilsvarende blive stimuleret og gennem behandling ført tilbage til normal funktion. Organisationen Forenede Danske Zoneterapeuter kan anvise en kvalificeret zoneterapeut i dit lokalområde.


    Hævede fødder

    Det er normalt at have lidt hævede fødder, især i varmt vejr, hvis du står op hele dagen, spiser p-piller eller hyppigt sidder med benene over kors. Fødderne kan også svulme op i den sidste del af graviditeten.

    • - Undgå for meget salt i kosten og undersøg, om du lider af en mere grundlæggende sygdom. hævede fødder kan også være et tegn på uregelmæssigheder i hjerte, nyrer og lever og problemer relateret til det kardiovaskulære system. I tilfælde af længerevarende opsvulmede fødder tilrådes det at søge egen læge.
    • - For at lindre tilstanden bør du sørge for at lægge fødderne op. Bad dem eventuelt i koldt vand først.
    • - Dyrk mere motion for at stimulere hjerte og kredsløb.

    Tørre, ru fødder

    Prøv denne behandling natten over -du vil blive forbavset over effekten:

    • - Vask og tør fødderne grundigt.
    • - Masser hver fod omhyggeligt med en sukkerbaseret skrubbecreme. Brug små, cirkulære bevægelser og koncentrer dig især om områder med hård hud som f.eks. hælene.
    • - Vask efterfølgende med varmt vand.
    • - Smør fødderne grundigt med bodylotion eller en god fodcreme - prøv Nurture Body Lotion
    • - Tag et par bomuldsstrømper på i seng.