GRATIS FRAGT VED KØB OVER 180,00KR

Bliv fri for mørke rande og hævede øjne

Kom mørke rande og hævede øjne til livs

Mørke rande under øjnene, hævelser og tørre, irriterede øjne er de mest almindelige øjengener og skyldes til dels vores livsstil.

Hvorfor får du mørke rande under øjnene?

Med tiden bliver huden på øjenlågene tyndere, det gør de underliggende blodkar mere synlige og giver derved en mørkere fremtoning. Sørg for at få 7-8 timers søvn hver nat og afsæt tid til dig selv mindst én gang om ugen, hvor du kan lave noget virkelig afslappende. Dehydrering kan også få huden under øjnene til at se mørk og hævet ud. Drik rigeligt med væske og spis mindre salt. Bliv eventuelt undersøgt for fødevareallergi, som kan bidrage til problemet, og sørg iøvrigt for også at få tilstrækkeligt med vitaminer.

Her er nogle tips til at afhjælpe mørke rande under øjnene

1. Kartofler indeholder et enzym kaldet catecholase, der anvendes til at lysne huden i visse typer kosmetik. Skær en skive af en kartoffel og del den, så den ligner to halvmåner. Læg en halvmåne på huden lige under hvert øje og lad den ligge i 20 minutter.

2. Lav et omslag - anvend teposer med grøn te. Lad poserne køle af, indtil de kun er en smule varme og anbring dem så over dine lukkede øjne i 10-15 minutter.

3. Dyp økologiske vatrondeller i rosenvand eller kold mælk. Læg dig ned med fødderne højere end hovedet og anbring de våde rondeller på dine lukkede øjne - slap af i ti minutter.

4. Læg skiftevis varme og kolde omslag under øjnene i minimum ti minutter. Smør eventuelt lidt mandelolie under øjnene, inden du går i seng.

5. Stimuler akupressurpunktet for øjnene; det ligger i håndfladen på forhøjningen lige under pegefingeren.

6. Du kan med fordel dække de mørke rande med en concealer. Selvom dette er den mindst langtidsholdbare løsning, giver det dig mulighed for effektivt at skjule dem med det samme. Husk at du skal benytte dig af en concealer, som er en tand lysere end normalt, da den ellers kan gøre de mørke rande endnu tydligere.

Se udvalget af vores concealers her

Hvorfor har jeg hævede øjne?

Til tider forekommer der væskeansamlinger i vævet under øjnene, som giver hævede og kløende, røde øjne – ofte særlig udtalt når du lige er vågnet. Hævede øjne kan skyldes ændringer i væskebalancen, hormonelle forstyrrelser, alkohol eller vejrskifte - det kan dog også være genetisk bestemt. Hævede øjne kan ligeledes være et tegn på allergi – især hvis øjnene er kløende og røde – problemer med bihulerne eller skjoldbruskkirtlen kan ligeledes spille ind. Søg læge for at udelukke en eventuelt underliggende lidelse. Tørre øjne kan udover at være genetisk bestemt endvidere være tegn på mangel af essentielle fedtsyrer i kosten.

Du kan afhjælpe hævede øjne, ved at drikke rigeligt med vand, urtete og fortyndet urtesaft. Sørg for at sove i et udluftet soveværelse – et varmt sovemiljø forværrer problemet.

Her er nogle enkle råd til at afhjælpe hævede øjne

1. Bank let under øjnene med fingerspidserne, når du smører øjencreme eller serum på. Dette hjælper med til at dræne overskydende væske. Hævede øjne bedres særlig godt med produkter der indeholder lindrende ingredienser som morgenfrueekstrakt eller azulen, der findes i blå kamilleolie.

2. Opbevar øjencreme, serum og gel i køleskabet, da kulden hjælper til med at reducere hævelsen.

3. Læg revet kartoffel under dine øjne for at hjælpe med at reducere hævelsen. Jordbær og agurk er også gode.

4. Lav en kop grøn te og lad den trække i fem minutter eller til den er afkølet. Dup øjnene med opløsningen adskillige gange om dagen. Bryg en frisk portion te hver dag for at undgå bakterievækst.

5. Fyld en lille skål med isvand, fugt vatrondeller i det kolde vand og læg dig med de våde rondeller pladseret på øjnenlågene. Udskift rondellerne, når det er nødvendigt.

6. Hvis dine øjne er hævede om morgenen, kan du vikle en isklump ind i en serviet og holde den over hvert øjenlåg i nogle minutter for at reducere hævelsen.

Lindring af irriterede øjne

Hvis dine øjne er røde, kløende eller betændte, kan du bade dem i en opløsning af lægeøjentrøst (euphrasia) – en teskefuld lægeøjentrøst i en kop kogt vand. Lav to kopper af opløsningen – en til hvert øje – og brug en ny vatrondel til hvert øje. Lad urten trække i det varme vand i fem minutter, indtil det er kølet af, og dyp så en vatrondel i væsken og gnid dit øje med den. Alternativt kan du bruge afkølede teposer med kamillete.

Green Peoples plejeprodukter til øjnene