GRATIS FRAGT VED KØB OVER 180,00KR

Hvad betyder MSDS?

MSDS

Hvad betyder MSDS?

Indholdet i en MSDS ( Material Safety Data Sheets) er for personer som i deres arbejder skal håndtere råmaterialer. Her får personer som f.eks. kemikere, forskere, producenter af formuleringer, og arbejdere indenfor kosmetik området vejledning i, hvordan råmaterialerne skal håndteres, for at det er så sikkert som muligt.

Disse forholdsreglerne er ikke nødvendigvis gældende, når råmaterialet er fortyndet og tilsat et færdigt produkt. F. eks er phenoxyethanol i sin rene form skadelig, hvis det absorberes gennem mave tarm kanalen, lungerne eller huden – og det er helt logisk eftersom det er et bredspektret anti-mikrobielt middel. Når det anvendes i kosmetik, er det imidlertid kun i koncentrationer på 0.1 % -0.5 % - mellem 1 ”part per 1000” og 5 ”parts per 1000”. I dette niveau har det ikke samme toksiske potentiale som i den rene ufortyndede form.

Tilsvarende gælder for Cocamidopropyl betain, som kan være årsag til irritation hos personer, der håndterer dette stof i deres arbejde, når først det er inkorporeret i en formulering som f.eks. shampoo og shower gel, så reduceres risikoen for hud og øjnenirritation betydeligt. For det første er ingrediensen kun til stede i en lav koncentration i det færdige produkt og for det andet er kontakten med huden kun af 1-2 minutters varighed, i modsætning til flere timer, som kan være tilfældet ved en industriel proces og sidst men ikke mindst, så er ingrediensen ofte kombineret med andre komponenter, der reducerer potentialet for udvikling af irritation.

Informationerne i en MSDS bør ikke tages ud af en sammenhæng – som nævnt tidligere er de beregnet til personer som håndterer ingredienserne i deres rå tilstand og det har meget begrænset, måske slet ingen, relevans i forhold til det, at anvende de kosmetiske produkter indeholdende disse ingredienser.

Tilbage til spørgsmål