GRATIS FRAGT VED KØB OVER 180,00KR

Vand - Livets eliksir

Vand - Livets eliksir

Vand er ikke alene en livgivende drik, det udgør også mere end halvdelen af din kropsvægt. Alle kropslige funktioner er afhængige af vand. Vandet bringer vitale elementer såsom ilt, hormoner, enzymer og kemiske signalstoffer rundt i kroppen, bringer næring til cellerne og holder dem væskefyldte. At drikke vand:

  • - Renser kroppen for giftstoffer
  • - Opretholder hudens elasticitet og spændstighed og forhindrer udtørring
  • - Hjælper dig med at holde vægten
  • - Holder stofskifte og fordøjelse i gang
  • - Giver dig den energi (og iltning), der er nødvendig, når du dyrker motion
  • - Sætter dig i stand til at svede – og regulerer derigennem kropstemperaturen
  • - Holder dig frisk og energisk
  • - Forhindrer forstoppelse
  • - Smører led og muskler

Gode kilder til vand

Du behøver ikke udelukkende drikke rent vand for at holde kroppens væskebalance. Du kan også få en masse væske fra frugt og grøntsager. De indeholder også en blanding af naturlige næringsstoffer og mineralske salte og kan lettere optages i kroppen end rent vand.


Hvad med kaffe og te?

Kaffe, te og andre koffeinholdige drikke kan virke som vanddrivende midler og øge vandladningen, men man mister kun en brøkdel af det, man indtager. En kop kaffe betyder derfor en tilførsel på omkring to tredjedele kop vand. Ihærdige kaffedrikkere mister tilmed mindre, da en regelmæssig indtagelse af koffein opbygger en resistens over for den vanddrivende effekt. Alligevel bør man ikke få hele sit væskebehov dækket via koffeinholdige drikke. Og hvis du drikker en kop espresso, bør du gøre ligesom sydeuropæerne og drikke et stort glas vand til!


Tips til indre skønhed: Vand med citron om morgenen

Om natten trænger giftstofferne op til kroppens overflade, og derfor bør du skille dig af med dem om morgenen. Begynd dagen med et glas rent vand med citron: en del friskpresset citron til ni dele frisk vand. Drik vandet 15-20 minutter før dit første måltid for at fremme stofskiftet og fordøjelsen. Citroner er rige på C-vitaminer og andre næringsstoffer, og de stimulerer lever- og nyrefunktionen, så giftstofferne bliver skyllet ud af systemet.


Får du nok vand?

En gennemsnitlig, sund person bør tisse fire-otte gange om dagen. Et tegn på sunde nyrer er, hvis urinen har en svag gul farve. Mange sundhedseksperter anbefaler at drikke otte glas vand, fortyndede frugtsafter eller urteteer hver dag og øge forbruget på varme dage eller i forbindelse med motion. Men nogle eksperter mener dog, at der er begrænsede videnskabelige beviser på dette og foreslår i stedet, at kropsvægten er en bedre rettesnor. De mener, at det daglige væskeforbrug bør ligge på 1/40 af kropsvægten. Det vil sige, at en person, der vejer 70 kilo, bør drikke omkring 1,75 liter om dagen for at opretholde en sund væskebalance.


Hvornår har du brug for ekstra vand?

Hvis du mangler energi, hvis du konstant føler dig tørstig og din urin har en mørk, ravgul farve, kan det betyde, at du ikke drikker nok vand. Ældre mennesker og gravide eller ammende kvinder kan også have behov for at øge deres væskeforbrug. Du skal også drikke mere:

  • - Når det er varmt og fugtigt i vejret
  • - Når det er koldt, eller du befinder dig i store højder
  • - Efter du har drukket alkohol
  • - Når du tilbringer lang tid i lokaler med centralvarme eller air condition
  • - Inden, under og efter motion

Tip til indre skønhed: Drik mens du motionerer

Drik rigeligt med vand inden, under og efter motion for at opretholde væskebalancen – på den måde minimerer du også risikoen for muskelkramper og for tidlig træthed. Fortyndede frugtsafter er endnu bedre end rent vand, da de også erstatter vigtige næringssalte i kroppen.


Symptomer på moderat dehydrering kan være:

  • - Tør, rynket hud
  • - Manglende elasticitet i huden
  • - Tørre læber, mund og tunge
  • - Kramper i arme og ben
  • - Søvnløshed og irritabilitet
  • - Hovedpiner
  • - Træthed
  • - Fordøjelsesbesvær
  • - Mørk urin

Tips til indre skønhed: Brug en vandrenser

En vandrenser i hjemmet gør drikkevandet sundere. Der er et bredt udbud på markedet fra enkle filtre til systemer, der omfatter hele huset. Vælg en, der fjerner potentielt skadelige stoffer såsom klor, bakterier og tungmetaller, men som omvendt lader de gavnlige sporstoffer og mineraler, som er vigtige for sundheden, passere.


Skal man drikke til måltiderne?

Man bør aldrig drikke koldt vand til sine måltider, da det kolde vand fortynder de enzymer og syrer, som bidrager til at fordøje maden. Hvis delvist ufordøjet mad når ud i tarmsystemet, kan man få bakterieangreb, hvilket giver luft i maven, bakteriel ubalance og – med tiden – betændelse i slimhinderne. En lille smule alkohol kan udmærket nydes sammen med maden, så nyd et glas vin eller to eller kom det eventuelt i maden. Nyd et glas frisk vand med citron 15-20 minutter før måltidet for at fremme fordøjelsen, eller vælg urtete eller tempereret vand.