Gratis Levering

Lindrende, naturlig hudpleje til eksemplaget hud

25/08/2016 skrevet af Charlotte

Del med dine venner

Green People blev grundlagt i 1997 af Charlotte Vøhtz, en mor der søgte at afhjælpe hendes datters eksem symptomer. Idag tilbyder Green People over 140 naturlige og økologiske eksem-venlige produkter. Vi formulerer naturlige hudplejeprodukter, der trygt kan anvendes til dig, der plages af eksem og hudallergi. Certificerede økologiske produkter baseret på rene, naturlige planteekstrakter uden tilsætning af hudirriterende kemikalier eller udtørrende alkohol.

Et godt sted at starte er vores Neutral, Sensitiv serie samt vores Soothing Baby Salve, med Hampeolie, Calendula og Lavendel - en lindrende salve, der har vundet adskillige priser og varmt kan anbefales til både voksne og børn.

Se vores lindrende hudplejeprodukter her.

Se resultatet med Soothing Baby Salve

KELLY, MOR TIL BABY JAY, “JERES BABY SALVE ER IKKE KUN TIL BLESKIFT”...

“Efter at have anvendt både hydrocortison og antibiotika til behandling af min søns eksem uden resultat, besluttede jeg at prøve jeres Soothing Baby Salve. Har vedhæftet foto ’før’ og foto taget ’tre dage efter’ anvendelse x 2 dagligt!“ Kelly, mor til Jay.

Se resultatet efter 3 dage

Hvad er eksem (dermatit)?

Et af de mest almindelige hudproblemer er dermatitis. Dermatitis dækker over en række kronisk recidiverende inflammatoriske hudproblemer som eksempelvis eksem.

Eksem stammer fra græsk og betyder 'at koge over’, og er også kendt som kronisk dermatitis. Eksem er en tilstand, der kan optræde uanset alder, men er særlig udbredt hos babyer og småbørn.

Eksem fører ofte til tør, kløende hud med inflammation og kløende blærer. Huden er meget ømfindtlig, især over for kosmetik, sæber og skrappe vaskeaktive stoffer. Tilstanden kan variere fra et par tørre, røde og kløende pletter til store områder af kroppen, som er dækket med øm, betændt, væskende og blødende hud, der let bliver inficeret.

Atopisk eksem

Atopisk eksem, også kaldet børneeksem, er den mest almindelige form for eksem, og den er nært forbundet med astma og høfeber. Symptomer på atopisk eksem er tør, kløende og betændt hud. Hvis man kradser konstant, kan det medføre sprækker i huden og åbne sår, der let inficeres.

Støvmider, som er en hyppig årsag til atopisk eksem, trives hvor der er varme og fugt som sengetøj, madrasser, gardiner og gulvtæpper. For at bekæmpe støvmider skal sengetøj luftes godt, og gulvtæpper i soveværelset bør undgås. Brug en kraftig støvsuger og støv af med en fugtig klud af mikrofibre.

"Atopisk eksem, den mest almindelige form for eksem, og rammer hvert 5 barn."

En abnormitet i genet, der er forbundet med en sund hud barriere samt abnormiteter i den normale inflammatoriske og allergiske respons mekanisme menes at være tæt forbundet med udviklingen af eksem. Denne defekt i hudens barriere funktion gør huden mere sårbar overfor visse skrappe kosmetiske ingredienser og kan føre til yderligere irritation af huden.

Hudpleje ved atopisk eksem

Undgå sæbe (for høj pH værdi), undgå shower gels og shampoo’s, der indeholder natrium lauryl sulfat (SLS). Undlad ingredienser såsom petrolatum og paraffinvoks, der hindrer huden i at ånde.

Produkter, der indeholder alkohol (ethanol/ ethyl alcohol) bør ligeledes undgås, idet de udtørrer huden og nemt kan fremprovokere svie og kløe.

Anvend hudpleje produkter specielt formuleret til sart hud. Se vores lindrende hudplejeprodukter her. Basisolier er forskellige, og ikke alle vil være lige velegnede til din hudtype.

Undgå produkter, der indeholder aggressive konserveringsmidler og syntetiske duftstoffer. Selv æteriske olier kan være et problem hvis du lider af eksem. Se vores neutal, sensitiv serie her.

Gode råd til sart hud

For at reducere hudkløe bør du vælge tøj og sengetøj af bomuld. Det holder huden kølig og tillader den at ånde. Undgå syntetiske materialer og uld, der kan irritere. Brug et mildt biologisk nedbrydeligt vaskepulver og undgå skyllemiddel. Bomuldsvanter kan være praktiske til børn, så de ikke kradser hul på huden i søvne.

Stress kan forværre eksem, så prøv at undgå stress og lav eventuelt nogle afslapningsøvelser.

"Eksem manifesterer sig forskelligt fra person til person, så det er svært at finde en enkelt løsning for alle. En uddannet kinesiolog vil ofte være i stand til at identificere de ting du reagerer på."

Vidste du...? Hampeolie

80 procent af hampeolie består af umættede fedtsyrer, og den indeholder den ideelle mængde omega-3 og omega-6. Den dækker ikke alene hudens overflade, som de fleste andre olier, den nærer også hudvævet i dybden og forhindrer, at huden mister fugt. Den hjælper på eksem, akne, psoriasis og mindre hud skader.

Se eksemvenlige produkter med Hampeolie her

Kostråd, hvis du plages af atopisk eksem

  • Det kan hjælpe at tage et kosttilskud af zink og B-vitaminet biotin.
  • Spis flere omega-3 fedtsyrer (fed fisk og hørfrø)
  • Spis masser af friske grøntsager og pres din egen grøntsagssaft
  • For voksne kan en detox-kur være gavnlig
  • Probiotika er særlig godt imod børneeksem
  • Tag ekstra C-vitaminer for at reducere histamin niveauet. (Hvis du plages af eksem, producerer du ofte for meget histamin.)
  • Undgå mælkeprodukter
  • Undgå fødevarer, der indeholder hvede og gær, undgå stegt mad,færdigretter og raffineret sukker.
  • Undgå æg, peanuts, tomater og citrusfrugter – herunder appelsinjuice

Atopisk eksem kan også opstå p.gr.a. overfølsomhed over for tilsætningsstoffer i maden såsom salicyl, aminer, laktose, gluten, monosodium glutamate (MSG) og sulfitter.

Kontakteksem

Der er to typer kontakteksem: allergisk kontakteksem og irritativ kontakteksem.

Allergisk kontakteksem

Denne type eksem udvikler sig normalt over en lang periode gennem regelmæssig kontakt med et stof som f.eks. parfume, hudplejeprodukter, makeup eller metallegeringer, der indeholder nikkel.

Den bedste forebyggelse er at identificere årsagen til udslættet og undgå det der trigger den, samt anvende neutrale hudplejeprodukter uden æteriske olier.

Se vores neutal, sensitiv serie her

TIP Forebyggelse af nikkelallergi

For at forebygge nikkelallergi, kan du lakere metaloverfladen på smykker, urkæder og nitter på jeans med et tyndt lag klar neglelak.

Irritativ kontakteksem

Kontakt med stoffer som rengøringsmidler, der potentielt kan irritere huden, er den mest almindelige årsag til denne form for eksem, som oftest rammer voksne. Den bedste forebyggelse er helt at undgå kontakt med det problematiske stof. Brug altid gummihandsker, når du bruger kemiske rengørings- og vaskemidler, eller endnu bedre: Gør dit hjem rent med en klud af mikrofibre, varmt vand og mildsæbe. Brug efterfølgende en økologisk håndlotion for at holde på fugten.

Køb Help at Hand her

Seboroisk dermatitis (arp)

Dette kan ramme såvel spædbørn som voksne. Hos spædbørn ses det oftest hovedbunden men kan brede sig til området omkring bleen og derfra til ansigtet, halsen og armhulerne. Seboroisk dermatitis er almindeligvis ikke ømt og kløende. Hos voksne ligner det i høj grad skæl og kan brede sig fra hovedbunden til ansigtet, hvor flager af hud kan falde fra øjenbrynene. Denne type eksem er mere almindelig blandt mænd end blandt kvinder, og den hænger ofte sammen med en svampeinfektion. Seboroisk dermatitis går som regel i sig selv efter et par måneder, men naturlige salver og badeolier kan være gavnlige.

Arp og Green People Baby Salve

"Sadie var plaget af arp/dermatitis i flere uger. Så besluttede jeg at prøve jeres Baby Salve 3 gange om dagen, efter bare 72 timer var rødmen forsvundet og hendes hud forandret. !0 dage senere og hun har ingen arp!"

Emily, mor til den første

Køb Soothing Baby Salve


Har du spørgsmål vedrørende eksem? Vores kundeservice vil med glæde hjælpe med de spørgsmål du måtte have omkring produkter til eksemplaget hud. Du er velkommen til at kontakte os på +44 (0) 1403 740350, eller du kan skrive en kommentar.



Skriv en kommentar

x
x