| Pleje af læber-tandkødPleje af dine læber- Vælg en læbestift eller læbebalsam, der ikke er baseret på mineralsk olie, men derimod fremstillet med naturlige plante olier og voks og gerne med tilsat UV-filter. Bivoks, carnaubavoks eller voks fra bær beskytter læberne; basisolier og æteriske olier virker plejende og helende.
- Masser dine læber blidt med en fugtig, blød tandbørste eller vaskeklud for at fjerne eventuelle ru steder. Tør efter med et rent håndklæde.
- Brug rigeligt med naturlig læbebalsam inden sengetid.
- Undgå at slikke på eller bide dig i læberne.
- Sørg for, at din kost indeholder B- og C-vitaminer.
- Brug en fugtighedscreme eller læbebalsam, inden du lægger læbestift på.
- Hvis dine læber er sprukne, kan du anvende manukahonning blandet med lidt olivenolie.
Pleje af dit tandkødHver tredje person over 30 år har en eller anden form for sygdom i tandkødet. men er uvidende om problemet, fordi sygdommen udvikler sig langsomt og uden smerter. Tandkødssygdomme opstår, når bakterier i plak inficerer tandkøddet og knoglerne, der holder tænderne. Dårligt tandkød og huller i tænderne er den primære årsag til tandudfald hos voksne. Toxiner afgivet af de tilstedeværende bakterier kan frigives til blodbanen, og kan medføre en lang række sundhedsproblemer. Kun din tandlæge kan fjerne tandsten – det kan ikke børstes væk. Børst tænder og brug tandtrådDet er ikke nok blot at børste tænder – selv en effektiv tandbørstning fjerner kun 60-70 procent plak, som er den væsentligste årsag til dårlige tænder og tandkødsproblemer. For at fjerne den resterende plak skal du også bruge tandtråd. Det bedste tidspunkt at bruge tandtråd på, er lige før tandbørstningen. En elektrisk tandbørste anvendt korrekt kan fjerne plak, der sidder lige under gummelinjen. Vær flittig med din tandhygiejne for at undgå tandkødssygdomme. Effektiv mundskylning- Bland saften af en friskpresset citron med et glas lunkent vand og skyl munden. Hold blandingen i munden i cirka et minut. Citronsaften hjælper med til at dræbe de bakterier, der giver tandkødsbetændelse, og syren opløser plak og styrker gummerne – to fluer med ét smæk! Gør dette i en periode efter hver tandbørstning. Tandemaljen er forsynet med et beskyttende lag fra tandpastaen, som beskytter mod syren fra citronen.
- Tranebær indeholder et stof, der forhindrer bakterier i at sætte sig fast. Renser du munden med tranebærsaft efter måltiderne, kan det medvirke til at forhindre opbygningen af plakbakterier. Brug en saft uden sukker – sødet saft vil blot stimulere bakterievæksten!
- Både salvie og havsalt har antiseptiske egenskaber, der reducerer betændelser og fremmer heling. De er også astringente, og kan derved styrke tandkødet. Hæld en kop kogende vand over en spiseskefuld salvieblade, dæk den til og lad den trække i et kvarter. Tilsæt så to teskefulde havsalt. Brug blandingen til at skylle munden to gange dagligt efter tandbørstningen. Opbevar den i køleskabet og brug den inden for tre dage.
Tips til pleje af gummerne Brug en tandpasta uden natrium lauryl sulfat Mere end 90 procent af alle tandpastaer på markedet indeholder tensiden natrium lauryl sulfat. Dette skrappe skumdannende middel er en konstant kilde til irritationer, der menes at kunne forårsage betændelser i vævet og øge risikoen for tandkødssygdomme. Brug derfor enten en tandpasta helt uden tensider eller vælg et mildere alternativ, f.eks. med ingrediensen betaine. Denne naturlige ingrediens stimulerer spytsekretionen og har en mild, skummende virkning, der afhjælper tørhed i munden. Green People tilbyder 100% naturlig tandpasta uden natrium lauryl sulfat. |