| Naturlige aldersforandringer- pleje af moden hudMåden din hud ændrer sig på med alderen, afhænger af flere forskellige faktorer som f. eks. Din genetiske arv og din generelle sundhedstilstand. Naturlige aldersforandringer – tyngdekraftens påvirkning, hormonelle ændringer og tiden selv – kan ikke stoppes. I takt med at vi bliver ældre, begynder huden at rynke og hænge, særligt under hagen, hvilket giver dybe smilerynker og hængende øjenbryn. Huden produceres mindre sebum, og bliver derfor mere tør. Hudcellernes evne til at holde på fugten mindskes, hvilket hurtigere fører til dehydrering af huden. Men det er ikke alene normale aldersforandringer, der giver rynker: Overdreven soldyrkning, dårlig kost, manglende motion, rygning, stress og miljømæssige forandringer er alle faktorer, der påvirker din huds tilstand. Selv den stilling du ligger i, når du sover, har betydning for, hvordan din hud ældes. Naturlige aldersforandringerNaturige forandringer i huden kan ikke undgås og følger med alderen et særligt mønster. 0-15 år: Hudens struktur er glat, porerne er små. Huden arbejder meget effektivt og holder let på fugten. De hormonelle forandringer i teenage-årene kan føre til en øget produktion af sebum og udvikling af uren hud og akne. 15-25 år: Uren hud og akne kan være et udtalt problem. Små linjer begynder at dukke op, og porernes størrelse øges. De kirtler, der producerer sebum, er meget aktive, og udskiftningen af celler sker hurtigt. Hudens evne til at holde på fugtigheden begynder at blive reduceret. 25-45 år: Fine linjer er kommet for at blive, og de første rynker dukker op som følge af påvirkningen fra UV-stråler. Huden begynder at miste sin elasticitet og slap hud viser sig især omkring øjnene,. Døde hudceller udskiftet i et langsommere tempo, og overhuden bliver gradvist mere transparent og holder ikke længere så godt på fugten. 45-55 år: Flere rynker dukker op, og i de fleste tilfælde bliver hudens struktur grovere. Porer og alderspletter bliver mere synlige. Slap hud ved øjne og på kinder er nu også mere udtalte.. Hudens immunforsvar arbejder ikke længere på højtryk, og tempoet i forbindelse med dannelsen af nye hudceller er faldet. Overhuden er blevet tyndere, og huden virker mere tør. 55 år og frem: Der kommer fortsat flere rynker og fine linjer. Ujævn ansigtskulør og pigmentering samt slap hud tager til. Udskiftningen af hudens celler aftager yderligere, og det samme gør produktionen af collagen og sebum. Skader fra sollys ses tydeligt.. Ældre hud ser generelt mere tør ud, har mindre glød og har mistet sin spændstighed. SollysVi har alle brug for en vis mængde sollys for at kunne producere D-vitamin og for at undgå vinterdepression. Men desværre skyldes de fleste tegn på for tidlige aldersforandringer af huden overdreven soldyrkning gennem årene – fotoældning. For at beskytte huden bør du:
"Graden af fotoældning afhænger både af din naturlige hudfarve, og af hvor meget du har dyrket solen gennem årene." RygningCigaretrygning forårsager biokemiske forandringer i vores kroppe, som accelererer de tidlige aldersforandringer. Forskning viser, at en person, der har røget ti eller flere cigaretter om dagen i mindst ti år, er statistisk mere udsat for at udvikle dybe rynker, læderagtig hud og en gullig teint. Men disse forandringer kan mindskes betydeligt og i visse tilfælde helt stoppes, hvis man holder op med at ryge. Selv mennesker, der har røget i mange år, får færre rynker i ansigtet og en forbedret teint, når de holder op. SovestillingerHviler man hovedet på puden på samme måde hver eneste nat i årevis, kan det medføre søvnlinjer. Med tiden bliver disse linjer ’ætset’ ind i huden og forsvinder ikke igen. Sover du på siden, dukker linierne op ved hagen, mundvigene og kinderne. Folk, der sover på ryggen, udvikler ikke denne type rynker. Pleje af moden hud
TIPS TIL HUDPLEJE ANVEND EN FORYNGENDE ANSIGTSOLIEPrøv denne foryngende ansigtsolie – den er særlig egnet til moden hud. Tilsæt 10-15 dråber af en passende æterisk olie, f.eks. geranium eller rosenolie til 30 ml basisolie (f.eks. abrikos eller hyben). Anvend neroli til dehydreret, følsom hud og beskadigede kapillærer, patchouli er velegnet til lindring af tør og betændt hud og frankincense olie er ideel hvis du har rynker. Fugt ansigtet med rosenvand, mild skintonic eller lidt koldt vand, påfør olien sparsomt i hele ansigtet og på halsen. Begynd ved halsens nederste del og arbejd opad til panden og tindingerne. Lad olien få tid til at trænge ind og dup eventuelt den overskydende olie af. Kost til moden hudDrik masser af vand og spis rigelig med frisk, økologisk frugt og grøntsager, fed fisk og/eller hørfrøolie og spis brune ris mindst to gange om ugen. De er lette at fordøje og hjælper til at fjerne de ophobede affaldsstoffer, der medvirker til tidlige aldersforandringer.
|