| Basisolier til hudplejeNaturlige olier bør spille en vigtig rolle i din daglige hudplejeroutine. Basisolier er de rene plante olier der lindrer, blødgør og fugter huden. Æteriske olier er derimod duft olier, som blandes med basisolier. Begge typer har en terapeutisk effekt. Plante oliernes fedtsyresammensætning er unik med hensyn til længde af kulstofkæder og antallet af dobbeltbindinger mellem kulstofatomerne. Hver enkelt olie føles forskelligt på huden og har specifikke egenskaber. De følgende er nogle af de mest populære basisolier til hudpleje. Avokadoolie (persea gratissima)Denne olie er rig på omega-6 fedtsyrer, proteiner, lecithin og A-, B- og D-vitaminer, der er ideelle for huden. Den kan også anvendes til hårpleje, idet den gør håret sundt og skinnende. Dens blødgørende og foryngende egenskaber bidrager til, at huden ikke tørrer ud. Kokosolie (cocus nucifera)Kokosolie består overvejende af mættede fedtsyrer og har derfor fast konsistens ved stuetemperatur. Olien beskytter håret mod solskader, forebygger og reparerer spaltede spidser og holder håret skinnende og sundt. Den er særlig velegnet til tør og følsom hud. Tranebærolie (vaccinium macrocarpon)Denne olies unikke naturlige balance af omega-3, -6 og -9 fedtsyrer og dens høje indhold af naturlige antioxidanter, særlig tocotrienoler (en form for E-vitamin) bidrager til optagelsen og udnyttelsen af essentielle fedtsyrer i huden. Den er let, fedter ikke, trænger hurtigt ind i huden og holder den fugtig. Olien er velegnet til alle hudtyper og lindrer kløende, tør og irriteret hud, og er særlig egnet til eksem og psoriasis. Kæmpenatlysolie (oenothera biennis)Denne olie er rig på gavnlige plantesteroler som beta-sitosterol og de umættede fedtsyrer gamma linoleic acid (GLA), som er vigtige for at bevare cellevæggene. Den egner sig til alle hudtyper og nærer og styrker hudvævet. Hampeolie (cannabis sativa)Hampeolien består af 80 procent essentielle fedtsyrer og indeholder den ideelle sammensætning af omega-3 og -6, og smører huden uden at fedte. Olien tilsættes ofte hårplejeprodukter for at styrke håret og hovedbunden. Den egner sig til alle hudtyper, de lindrende og helende egenskaber gør den særlig velegnet til tør og irriteret hud med tendens til eksem. (Note: hampefrøolie udvindes af en særlig sort af cannabis sativa, som ikke indeholder cannabinoid – det aktive stof i hash.) Jojobaolie (simmondsia chinensis)Jojobaolie er egentlig en voks, som er flydende ved stuetemperatur. Olien har gode antibakterielle egenskaber og den kemiske sammensætning ligner sebum. Det er en glimrende basisolie til at blande med æteriske olier, og jojobaolien er en fremragende hårconditioner. Den passer til alle hudtyper, og er særlig velegnet til moden hud. Granatæbleolie (punica granatum)Granatæbleolie indeholder over 80 procent umættede fedtsyrer (heriblandt den unikke punicinsyre) og er rig på antioxidanterne polyfenoler. Olien fugter, plejer og regulerer hudens pH-værdi, samt neutraliserer de frie radikaler. Den reparerer og forynger huden, glatter rynker og styrker hudens elasticitet. Det er en glimrende olie til akne, eksem, psoriasis og moden, solbrændt eller aldrende hud. Moskusrosenolie (rosa moschata)Moskusrosenoliens høje koncentration af naturlig E-vitamin, linoleic (omega-6) og alfa-linolenic (omega-3) fedtsyrer giver den fremragende lægende egenskaber. Den er ideel til tør og moden hud, og det er klinisk bevist, at olien kan hele sår og mindske arvæv, nære og lindre følsom hud, fremme cellernes gendannelse og mindske rynker. ”Basisolier er rige på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer og kan være særdeles effektive i behandlingen af irriteret og følsom hud. Derudover kan de mindske rynker og reducere arvæv.” Solsikkeolie (helianthus annuus)Koldpresset solsikkeolie har et meget højt indhold af omega-6 fedtsyrer og er en god kilde til vitaminer og mineraler, ikke mindst E-vitaminer. Koldpresset solsikkeolie kan tilsættes lægeurter, som trækker i olien i seks uger , så plantens aktive, helende egenskaber overføres til olien. Denne meget lette olie egner sig til alle hudtyper. Solsikkeolie med udtræk af af morgenfrue (calendula officinalis) kan virke lindrende og helende på eksempelvis eksem og psoriasis.. |